Vi nåede ikke toget, ventede i 20 minutter, og købte Cocio og Milkshake. Vi skyndte os hen til pladebutikken på festivalen, og købte Treefight For Sunlight og The New Spring-pladerne. Bagefter gik vi hen til der hvor Bastian skulle spille, men der var stadig 40 minutter til. Han gik forbi flere gange (sammen med en pige), men vi turde ikke gå hen til ham. Til sidst gjorde vi det. Bastian satte sig på hug på scenen, og smilede helt vildt. Han sagde hej, og Olivia Mariella spurgte om hans autograf. Han spurgte hvor han skulle skrive henne, for han ville helst ikke skrive på sig selv. Han spurgte hvad vi hed, og lagde pladen på sit lår (uden shorts, vigtigt), og skrev først til Olivia. Han sagde at hendes navn var flot, og så spurgte han hvad jeg hed. Jeg var nødt til at sige "Anna med a" for ellers skrev han bare Anne igen. Han spurgte også hvor vi var fra, og om vi skulle høre Treefight, hvilket han også skulle. Bagefter stilte vi os hen til der hvor han stod i går (vi stalkede), og ventede på at han skulle begynde. Han spillede kun tre/fire sange vi kendte. By Your Side, A Fox In The Snow og The Glow.
Da han var færdig, gik vi hen til Treefight. Vi kunne høre dem, og løb der hen, men det var (HELDIGVIS) bare en lydprøve. Vi stod lidt fra scenen, og da de begyndte sagde de, at vi skulle gå tættere på. Christian og Niels kiggede heeeeeeeelt vildt på os, og smilede til os (så seje er vi). Vi stod også ret meget helt oppe i hovedet på dem, fordi vi stod så tæt på. Efter koncerten, vidste vi ikke helt hvad vi skulle gøre. Vi så Christian og Niels stå lidt væk, og vi gik over imod dem. Vi stod stadig ret langt fra dem, men så, så Niels os og smilede helt vildt igen og kom hen til os. Han var sååååå sød (ikke som i "han er lækker" vel), og sagde hej til os. Vi tog vores plader frem og spurgte om en autograf, og han sagde "ej i er da ikke til at stå for". Da han gav Olivia sagde han "eeeej er det dig der er Olivia Mariella?" hvilket var lidt sejt. Da han havde givet mig, spurgte han om han skulle hente de andre, og vi nikkede. I mellemtiden var Christian kommet over til os, og han havde (mange) problemer med hvor han skulle have sin arm, og han kunne ikke åbne tush-proppen. Han kiggede lidt på den autograf han gav mig, og sagde "åh det ligner helt noder". Han spurgte også om det var en fed koncert. Bagefter kom resten af Treefight. Først fik vi Mortens, som sagde tak fordi vi kom. Vi fik til sidst Mathias', han sagde også tak fordi vi kom til deres koncert, og om vi blev bagefter. Det vidste vi ikke, men han sagde alligevel at det kunne være vi ses igen.
Bagefter døde vi HELT VILDT, men så tog vi hjem.
Vi kom igen omkring klokken 12 om aftenen, og vi ledte lidt efter Treefight, og fandt hurtigt Mathias og Morten. Vi kunne bare ikke finde de andre. Vi gik lidt rundt, og gik til sidst ind hvor Vinnie Who skulle spille. Vi stilte os forrest, men så kom der en der sagde "jeg er så PISSE rig, forstår i det? I er bare fattige fra Slagelse" hele tiden, og til sidst flyttede vi os. Vi endte (totalt tilfældigt (nej)) med at stå ved siden af Morten fra Treefight. Åh ja, vi havde fest med Morten. Han smilede også til os. Vi stod der ind til klokken 2 hvor vi skulle hjem. Da vi kom ud, så vi også lige Christian (fra Treefight) og Bastian (som også smilede til os) igen.
Ok det er dumt skrevet, men det er bare så vi kunne huske koncerten!
vi er så pisse rige
SvarSletHAHAHAHAAHHAHAHAHAHAH og så gik vi hen til morten fra treefight og havde fest med ham og zidore
SvarSlet