Treefight For Sunlight, Lille Vega, København

Vi var de første inde i den forholdsvis lille sal i Lille Vega, og den første der sagde noget var Niels, der råbte hej oppe fra scenen. Vi satte os foran, og en evighed efter startede opvarmningen - en Thøger fra Flødeklinikken. Jeg er ikke så meget til den slags musik, men han var nu meget sjov, altså som opvarmning.

Da Thøger var færdig, kom et forhæng for scenen, så vi ikke kunne se hvad de lavede. (Vi fandt bare et hul alligevel)

Til sidst gik Treefight For Sunlight på scenen, og jeg ved godt hvor dumt det lyder når det kun var 21 dage siden sidst, men jeg havde alligevel savnet deres stemmer live.

De havde tre gæster med på scenen, som sang én sang hver. Først var det Brian Batz fra Sleep Party People der gik på scenen, og sang "Only Shallow". 

Men se hvem deres anden gæst var! Jeg dør, også selvom han var ved at æde mikrofonen, op til flere gange. Det var mærkeligt, at da jeg endelig fik chancen for at se en fra Oh No Ono, er det ikke engang sammen med Oh No Ono. Ham her hedder forresten Aske Zidore, og jeg er ret sur over at han ikke gav autografer sammen med Treefight efter koncerten. Men jeg så ham, endda rigtig tæt på, og han stod lige foran mig og dansede rundt som en sindsyg, så meget, at jeg ikke engang kunne få særlig mange billeder, hvor han ikke er sløret. Men jeg er stadig glad, for godt nok har jeg ikke set de andre, men jeg har set Aske. 

  

Deres sidste gæst var Niels Bagge fra Vinnie Who. Der var ingen af dem der sang deres egne sange, hvilket jeg egentlig ville have ønsket lidt, at de gjorde. 

Da de ikke havde fleres gæster var den sidste sang "Facing The Sun", og bagefter to ekstra numre. En ny sang, og "What Became Of You And I?". 

Og til sidst sagde de farvel. (Læg lige mærke til Aske igen, og at jeg stod lige foran ham) 

Efter koncerten stjal vi Christians setliste (selvom manden på scenen ikke var helt sikker på at vi måtte), og gik nedenunder for at få autografer på billetterne. Vi ventede på at de fleste var gået væk, og til sidst var næsten alle kun nogen de kendte.
Nu kommer det akavede: Vi gik hen til der hvor de skrev autografer, og så er det selvfølgelig Morten der stod der. Vi sagde intet, og det eneste han sagde var bare "hej" hvorefter han smilede som en sindsyg. Jeg ved ikke hvorfor, men vi ventede vist bare på Niels, hvilket er lidt dumt, eftersom Morten jo også er en del af Treefight. Men til sidst havde Niels løsrevet sig fra sine venner, og kom hen og sagde "hej igen, i er da Anna og Olivia", hvorefter han gav os hånden, og spurgte noget om, om vi skulle ud og lave ballade, sagde at det er dejligt når vi står der foran, og sådan noget. Vi sagde at vi gerne ville have en plakat med autografer, og han sagde at vi gerne måtte få dem gratis. Det gjorde vi så, og han skrev "mega tak fordi du kom, igen!" på min, og jeg fik endda Mathias' autograf to gange. Niels tilbød endda Olivia 20 kroner for sin tush. Til sidst gik vi, og jeg havde det virkelig underligt, for nu går der vildt lang tid før jeg kan se dem igen. I det hele var det en helt fantastisk koncert, hvilket deres koncerter altid er.
Jeg vil nødigt (virkelig nødigt) indrømme det, men det er lige før, at de overgår Oh No Ono. Lige før.