Musik(an)befalinger #1

Jeg er måske en smule langsom, og jeg havde da også flere gange hørt om disse fyre, men havde aldrig fået mig selv til at høre musikken. Men da en fra min klasse kom med deres CD og bad mig høre den igennem, gjorde jeg det. Og pludselig havde jeg hørt den flere gange end hvad der kan tælles på to hænder. Det er noget af det fineste nogensinde. En lille smule Mumford & Sons eller Hymns From Nineveh og noget jeg ikke kan sætte ord på samt stemningen fra The Rumour Said Fire gør det, og så alligevel er det slet ikke som noget, jeg har hørt før. Jeg håber virkelig Studenterhuset tager min befaling om dem som opvarmning for The Rumour Said Fire til sig.
Jetsi Kain har jeg fortalt om før. Men nu bliver jeg nødt til det igen, da de netop har udgivet en EP. Ligesom Hunch Bettors, kører de virkelig på repeat for tiden! Det eneste rigtige for dig at gøre, er at få hørt hele EP'en, for sangene hører på en måde sammen, og det er så synd at skille dem ad ved at høre ét nummer af gangen. Jeg kan mærke, at det her virkelig ligger op til min venten på toget med halstørklæde og hue klokken syv om morgenen til efteråret.
Ham hér er vidst heller ikke helt ny herinde, men da jeg skal se ham i morgen, kører hele Secret Armor på repeat for øjeblikket. Jeg fandt ham tilbage i januar 2011 (som jeg vidst også har fået understreget nu), hvor jeg så denne her. I marts samme år var jeg til koncert med ham, hvor han opvarmede for Figurines. I juli, stadig samme år, hørte jeg ham for anden gang, hvor han spillede på Trailerpark Festival. Nu er det 13 måneder siden Trailerpark, og jeg har savnet ham live lige siden. Jeg var ved at dø af misundelse, da jeg den 2. december måtte lytte med på min venindes mobil, da han spillede til "Oh No, Moono". Jeg var der i mod ved at dø af lykke, da jeg fandt en fin lille autograf med min plade, som jeg bestilte fra Tambourhinoceros i foråret. Og nu er det altså i morgen. Man er helt ved siden af, hvis man ikke tager med. 

2 kommentarer:

  1. Elsker Hunch Bettors så meget!

    SvarSlet
    Svar
    1. Også jeg! Studenterhuset skrev, at de har sendt mit forslag til bookinggruppen, så jeg håber!!

      Slet