Tambourhinoceros Label Night

Pladeselskabet (verdens fineste i øvrigt) Tambourhinoceros holdt label night i fredags, og de havde taget nogen af de fineste kunstnere med. Først hørte vi 4 Guys From The Future (som kun var 1 guy) og bagefter disse to søskende Kirsten og Marie, som synger alt for fint og fantastisk, og som jeg havde glædet mig meget til, da sidst jeg hørte dem var på Trailerpark i 2011.Derefter blev det ham, jeg havde glædet mig mest til. Det var min 5. koncert, men hver eneste gang glæder jeg mig lige meget, for han er og bliver én af mine yndlingssangere, og det har han været siden jeg fandt vindues-videoen for over to år siden. Han spillede sammen med Jens Ramon (udtales Ra-mÅn tilsyneladende) som manglede både briller, lidt hår og sin fløjte, men er stadig en af de fineste.The New Spring (som jeg efterhånden tror I har forstået han hedder) spillede samme sted på Studenterhuset som koncerten i september blev spillet, så følelsen af at mangle sækkestole og ikke kun at være der for ham var en smule underlig, især fordi jeg fandt ud af, at jeg skulle med aftenen i forvejen, hvor jeg i september havde glædet mig i en måned (og i november i 92 dage). Men fantastisk - det er han.CTM var den sidste, og da jeg er fattig og foretrækker vinyler (virkelig ikke god kombination), har jeg ikke rigtig fået hørt hende, hvilket er kæmpe fejl fra min side, men vi hørte hende live, og nu er jeg bare endnu mere afklaret med, at et ekstra job er en god idé, for det var noget af det fineste nogensinde. Det er ikke fordi jeg vil være musikanmelder, men det var så fin og fantastisk en aften, at jeg bliver nødt til at få bekræftet, at det rent faktisk skete. For (ekstra akavet, hvis han læser her) derudover fik jeg hilst på Kristoffer Rom, som foruden at have pladeselskabet også spillede med i mit yndlingsband, da de eksisterede. Helt ærligt - det bedste i verden er at møde folk man virkelig aldrig troede det skulle blive muligt at møde, og ham dér er en af de sejeste, som jeg nogensinde har mødt! 

2 kommentarer:

  1. Jamen jeg er da kun helt vildt misundelig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh, du skulle have været der, der skete ting der er vildere end det her ♥

      Slet